I vores settings tilbeder de troende, guderne efter behov. De fleste ærer mange af guderne og går til den gud, som nu engang er bedst egnet til at hjælpe dem. Andre vælger at dedikere deres liv til kun en gud og forsøger at efterleve deres foretrukne guds ønsker og fokus. Oftest går de menige folk til præsten, som så sender deres bønner videre til guderne. Det er guder, som kan belønne dem som tilbeder dem, men også guder som kan straffe dem der går imod deres vilje. De værdsætter offergaver og taksigelser.
Guderne hersker i alle landene i vores settings. Dog tilbedes og tolkes de forskelligt fra land til land. Guderne er her beskrevet ud fra deres talantiske tolkning.
Når man dør, bliver ens sjæl vejet på gudernes slynge. Den bestemmer, hvor man lander i dødsriget Altså om ens plads i efterlivet bliver et mareridt eller det modsatte.
De hellige tekster er den enkelte guds vejledning til sine præster. De fortæller ikke hvad man skal og ikke skal gøre. De er mere en samling tekster, som man så skal tolke ud fra. Hvis man læser dem sammenhængende, er de hverken logiske eller særlig oplysende. Nogle af teksterne modsiger ligefrem hinanden.
Det er disse tekster og deres tolkninger, der har forhindret præsterne i at samarbejde, lige så længe teksterne har fandtes. Fordi nogle af teksterne beskriver hvordan guderne modarbejder hinanden, mener præsterne ofte, at de skal gøre det samme.
Det er op til den enkelte spiller hvor meget man vil gå op i teksterne og hvor meget man vil bruge dem. Men det anbefales at man som minimum læser, sin guds tekst, inden man begynder at spille på sin præst.