Gå til indhold

Tilmelding og betaling

DELTAGELSE OG BETALING:

For at deltage i lejren skal man som minimum gå i 4. klasse før sommerferien 2018.

Prisen er kr. 750 for medlemmer af Lyng Rollespillet. For spillere over 18 år er prisen kr. 400. For ikke medlemmer kr. 950 uanset alder. Tilmelding og betaling foregår mobilepay 22856824. Oplys cpr. + ugelejr. Modtageren hedder ”10´ende”. Har man ikke mobilpay kontakt evt. personalet.

Tilmeldings- og betalingsfrist: 26. juni. Transporten til og fra lejren sørger man selv for.

TID OG STED:

Lejren starter mandag, den 2. juli kl. 12.00.

Vi slutter fredag den 6. juli kl. 12.00.

Vær opmærksom på at ankomst og afhentning er udover det oplyste start og slut tidspunkt 

 

 Adressen er: Grønnegården Sejetvej 5, 8654 Bryrup

 

PRAKTISKE INFORMATIONER:

Der vil være 3 medarbejdere tilstede hele ugen – og derudover en del voksne fra Lyng Rollespil, som børnene kender fra Torsdagsrollespillet samt en fantastisk gruppe af forældre, som kommer og hjælper os med praktiske ting enten før, under eller efter lejren.

 

Overnatningen på lejren foregår i egne telte. Vi vil opfordre til, at I lader børnene selv snakke om, hvem der sover hvor og med hvem.

Vi vil kraftigt opfordre til, at børn under 7. klasse lader deres mobiltelefon blive hjemme. Det vil til enhver tid være muligt at låne en telefon for lige at ringe hjem. I forhold til forældrebesøg har det de seneste år antaget et omfang, hvor vi desværre må lukke ned for det, da det forstyrrer rollespillet for meget. Lad ungerne spille rollespil - og forkæl dem så, når de kommer trætte hjem efter en begivenhedsrig ugelejr.  

 

Vi vil have tændt for lejr-mobilen hele ugen: 23 32 55 05. Er der helbredsmæssige hensyn eller andet, som vi skal være opmærksomme på, vil vi gerne have, at I kontakter os i forbindelse med tilmeldingen. Her i særlig grad medicin som skal håndteres centralt af personalet.  

FORÆLDREHJÆLP:

Forældregruppen har i år brug for flere hænder til de praktiske opgaver, således at det pædagogiske personale kan fokusere på deltagerne og selve spillet. Forældrehjælpen står for madlavning, rengøring m.m. Vi håber igen i år flere af jer forældre vil sende lidt kage med jeres børn, så der er til eftermiddagshygge og forkælelse.

 

Kontakt:  Rikke Hansen på 22598442

ANKOMST OG AFHENTNING:

Der er ankomst mandag mellem kl. 10.00-12.00.

Vi forventer, at man som forældre hjælper med at sætte telt op og får sit barn ”installeret”. Når I ankommer, vil der være nogle af vores unge frivillige fra Lyng Rollespil, som vil guide jer i forhold til, hvor man kan/skal slå telt op osv. Vi vil venligt men bestemt bede om, at I som forældre har forladt stedet senest kl. 12.00. Vi har en del lejrregler og info, som vi skal havde formidlet til deltagerne, inden vi starter på selve spillet. Vores erfaring er, at det går bedre, når forældrene har forladt området.

Afhentning fredag er fra 12.00-14.00.

I forhold til afhentning om fredagen er det vores ønske, at I som forældre ikke kommer før efter kl. 12.00. Alle skal deltage i den fælles oprydning, runde ordentligt af og sige pænt farvel og tak. Når børnene bliver afhentet, skal I som forældre selv nedtage eget telt. Hvis i gerne vil give en tørn med i den fælles nedtagning af lejren, så er man meget velkommen til at komme inden klokken 12.00 og hjælpe os.  

KONTAKT:

Man er altid meget velkommen til at kontakte os, hvis man har spørgsmål eller lignende: 

therkild.egeskov@fredericia.dk – mobil 23 32 55 05

 

Vi glæder os til at se jer til en dejlig uge på Grønnegården J 

Lyng Rollespil 

 

Tilmelding i PDF: Tilmelding ugelejr 2018

Coded with validXHTML, CSS and tested for WCAG Priority 2 Conformance.

Powered by Website Baker, design by gavjof