G til indhold

Elver skovene

Spredt ud over Talansar ligger der et stort antal elverskove. Fælles for dem alle er, at de i større eller mindre grad, ikke ser sig selv som værende en del af kongeriget. De har gennem tiden haft selvstyre og rigets konger og baroner har ikke blandet sig i elvernes interne affære. Elverne har set sig som én skov. Saraya skoven har gennem tiden altid været elvernes fælles talerør. I Talansars historie har kogeriget altid kunne regne med elvernes støtte, hvis riget var virkelig trængt.
 
Da krigen mod Skyggedronningen kom væltende ind over riget i år 874 var hverken menneskene eller elverne klar over hvad der ventede dem. På meget kort tid faldt adskillige baronier. En ny konge stod frem og behøvede desperat elvernes hjælp. Men den kom ikke. Menneskene hævdede at der fandtes en gammel alliance der forpligtede elverne, hvis riget var truet af undergang. Med Seraya skoven i spidsen nægtede elverne, at en sådan alliance eksisterede. Hvis fjenden angreb skovene ville man forsvare sig og intet andet. Her skal dog nævnes skoven Sulka som nægtede at følge Seraya skovens befalinger og stillede med bueskytter.
 
Det betød flere ting. For det første følte kongen og hans baroner sig forrådt. Men hvad værre var, så fik de østlige skove ingen forstærkninger fra de andre elverskove. Seraya skoven opfordrede elverne i de østlige skove at søge tilflugt i deres skov. Det gav Sortelverne og orkerne, som kæmpede på Skyggedronningens side, frit lejde til at kaste sig over de udsatte skove. Først faldt elvernes næststørste skov Eidolorai dernæst Milraya. Da Skyggedronningens hær angreb selve Seraya forlangte skoven loyalitet, i form af forstærkninger, fra de vestlige skove. Hvilket stod i skærende kontrast til deres egen manglende vilje til at hjælpe de østlige skove.  
 
Det lykkedes menneskene at vinde krigen. Men meget hjælp havde de ikke fået af elverne. Det fik elverne at føle efter krigen. Kongen er ingen elverven. Kongen har inddraget alt selvstyre fra skovene. Den ret er ikke sikret af kongemagten længere. Det er i dag op til baronerne. Det har baroner og lensgrever rundt om i riget benyttet sig af og i dag er beskatning af elverne ikke ualmindelig. 5 skove gik tabt for elverne i krigen. På Aipomas mistede man de 3 skove Kuura, Yuna og Eiya. Sortelverne fik skovene Eidolorai og Milraya som en del af den fredsaftale som blev indgået med Skyggedronningen.
 
De 15 tilbageværende elverskove er stærkt splittede. Flere skove har afvist enhver tale om, at de er underlagt Seraya skoven. Tværtimod går der rygter om, at der ligefrem har været trukket våben mellem elverne i Talansar.
 
Det er ikke meget man ved om de enkelte elverskove og deres interne affære. Det lidt som er almindelig kendt er oplistet nedenfor:
 
Amara
-
 
Elrisia
Elrisia er kendt for at have mange af Sylvias tjenere boende i forhold til antal skovelvere. Hvorfor så mange her vælger at træde i Sylvias tjeneste, vides ikke
helt. Mange rejser dog til andre skove for at tjene og prædike gudens ord.
 
Endala
Denne skov er specielt tæt, selvom det siges, at det kun er i ydrekanten for at holde uvedkomne ude.
 
Feeri
Denne skov er på grund af dens beliggenhed, en stærkt prøvet skov. Utallige gange har den været ved at bukke under. Men gang på gang har elverne dog klaret den. Den er kendt for, i en hvis grad, at ville arbejde sammen med menneskene. Har 100% løsrevet sig fra Seraya. Man anslår, der i feeri bor ca. 2000 elvere.
 
Denne skov ligger i baroniet Felhorst og er kampangens elverskov.
 
lvani
-
 
Melia
Grantræerne i Melias inderste siges at vokse med kogler af det reneste sølv, og sådanne sølvkogler er da også blevet givet til Kongen fra tid til anden. Men om koglerne laves af sølvsmede, eller om de rent faktisk vokser på træerne, ved kun elverne selv, og de holder hemmeligheden tæt.
 
Miraan
Miraan deles af floden Misika, og skovelverne på hver sin side har meget forskellige synspunkter. På den vestlige side har skovelverne så lidt kontakt som
muligt med menneskerne, hvor man på den anden side gerne handler med menneskerne, da man har accepteret de er kommet for at blive.
 
Quiya
Her står Talansars ældste levende træ – et dragetræ på intet mindre end omkring 5800 år efter skovelvernes beregninger. Desværre er dette skovens eneste levende dragetræ, da alle andre ikke kan trives der.
 
Seraya
Elvernes største skov, hellig og velsignet til Sylvia, her ligger Sylvias største
tempel i Andronia – skovens største skovelverlejr. Ind til for få år siden, var dette elvernes fælles og samlende talerør. På grund af intern konflikt og dens uheldige fremfærd under krigen mod Skyggedronningen er denne skov ikke særlig vellidt af visse andre elverskove. Og slet ikke af Talansars konge. 
 
Sikan
-
 
Sin’kira
-
 
Sulka
Skoven ligger ud til havet og har derfor i de senere århundrede været plaget af pirater og andre plyndringstogter. Derfor har elverne i denne skov usædvanlig meget kontakt med menneskerne i Whestenmir, som har en stor flåede. Sulka stillede med en hær af bueskytter i krigen mod skygge dronningen. Derfor har Kongen givet dem ret til at beholde deres selvstyre.
 
Telmara
-
 
Terai
-
 
Toranya
I Skoven findes skovelver byen Solmina. Den skulle være den smukkeste Skovelver by i Talansar. Der findes et meget stort Om-Karn tempel i Solmina.

Coded with validXHTML, CSS and tested for WCAG Priority 2 Conformance.

Powered by Website Baker, design by gavjof