G til indhold

Baronierne i Talansar

Assendum

Dette bjergrige baroni bebos af et folkeslag der kaldes højlændinge. (Kampangens Skotter). Baroniet har en Baron, men denne står til ansvar overfor et klanråd som reelt styrer baroniet. Det er ingen hemmelighed at internt i baroniet har højlændingene altid gjort som det passer dem. De har deres egne love, regler og skikke. Men på den anden side har de altid følt sig som en del af Talansar. Skiftende konger har ladet denne skik fortsætte uanfægtet. Til gengæld har de altid uden tøven stillet tropper til kongens rådighed, hvis han har ønsket det. Denne ordning har ofte gjort dem upopulære blandt de andre baronier.

 Hovedsæde: Bjergfæstningen Adaro            Baron: Thorbjørn McDragon

 
 
 
 
 
       
Boerendahl
 
Baroniets befolkning er udpræget Gorgonsul troende. Befolkningen driver en del fiskeri. Og Saltet og tørret fisk sælges til de omkringliggende baronier. Det er en tradition at adelen fra dette baroni gør karriere inden for kongerigets militær og flåde. Hvilket også har betydet, at baroniet generelt er meget kongetro. Boerendahl har en lille men effektiv flåde, som er står under Baronen. Baroniet har et specielt tæt forhold til Whestenmir, der i kraft af deres flåde også beskytter Boerendahls kyster. 
 
Familien bekender sig til Gorgonsul. Unge piger i familien er tit blevet sendt til kongefamilien for at være hofdamer. Sønnerne gør ofte karriere i militæret eller flåden. Men det er også almindelig at medlemmer af familien bliver præster for Gorgonsul.
 
Hovedsæde: Gjertum            Baron: Arleen Liljenfeldt
 
 
 

 

Djernheim
 
Dette er kongerigets organisatorisk og kulturelle førende baroni. Som også har den bedste infrastruktur. Det er i Borggund at kongens hof og rigets magtcentrum ligger. Men også baroniets øvrige byer er kendte for at være store og velordnede. Adelen er velstående og det samme kan siges om store dele af befolkningen. Man har altid stået last og brast med sin baron og konge. Den nye konge har dog udnævnt sin bror til baron, sådan at kongemagten ikke samtidig skal administrere et baroni. Det har nemlig før i tiden betydet at baroniet har været lidt overladt til sig selv.  
 
Forskellige dele af Djernhoff slægten har siddet på kongemagten i århundrede. Den nye konge repræsenterer en gren af familien som ikke har siddet på tronen før. 
 
Hovedsæde: Borggrund            Slægt: Djernhoff

 

 

Fellhorst
(Det baroni vi spiller i)
 
Fellhorst baroni ligger op ad vildmarken Orkhaa. Det er præget af at være kongerigets grænse mod øst. Det er klart det dårligst fungerende baroni, samt det, der er mest udsat for vildorkernes hærgen. I tidligere tider var det Aerengod slægten der herskede over baroniet. Men slægten mistede magten til lensgreverne. De delte baroniet i 6 selvstændige Lensgreveskaber. Dette sker i år 363. De mellemlæggende 500 år kan kort beskrives, ved at lensgreverne ikke kunne samarbejde overhovedet. Tværtimod benyttede de enhver lejlighed til at bekrige hinanden. Og langsomt sank baroniet hen i kaos og lovløshed.
 
Krigen mod skyggedronningen gik næsten ubemærket henover baroniet. For det første var man overhoved ikke i stand til at yde modstand overfor fjenden. Og for det andet flygtede de fleste lensgrever inden det overhoved kom til kamp. Langt de fleste byer overgav sig uden kamp. Dog blev der ydet modstand få steder. Her skal nævnes byen Ny Hedegård som, med blandt andet Therkild den sorte i spidsen, gjorde modstand i flere måneder inden den blev erobret.
Altså gik fjenden igennem baroniet og videre ind i Talansar uden at det fik den store betydning for den jævne befolkning.
 
Efter krigen opstod der hurtig strid om landområderne i det befriede baroni. Striden stod mellem dem der besad baroniet før krigen og dem som havde befriet det. De slægter og grever der før krigen ejede byer og landområder krævede deres besiddelser tilbage. Mens de som havde erobret områderne fra fjenden ikke ville give dem fra sig. De tilbagevendende grever med Løvenkrans i spidsen stod overfor blandt andet Sorteårsordnen. Det kom ved flere lejligheder til regulære træfninger flere steder. Kongen valgte i første omgang ikke at blande sig af politiske årsager. På den ene side havde han ikke meget til overs for dem som flygtede. Men på den anden side kunne han ikke aktivt støtte en magerorden frem for hans egen adel. Dog løste tingene sig ikke af sig selv. Efter pres fra landets øvrige baronier valgte kongen den løsning, at kalde befolkningen i Felhorst til Ting og lade dem vælge en Baron. På den måde slap Kongen for at vælge side og det blev således et internt anliggende i Fellhorst baroniet. 
 
I år 879 vælges Therkild den sorte af Sorteårsordnen til baron af Felhorst. Dette valg fører til uklarhed om hvorvidt baroniet tilhører Sorteårsordnen eller Therkild Den Sorte personligt. Spørger man adelen, er det Therkild den sorte personligt. Men spørger man Sorteårsordnen er det deres baroni. Kongen har endnu ikke taget stilling i denne sag. 
 
Det er altså dette kaotiske len som Therkild den sorte forsøger at regere efter bedste evne. Det står dog klart at han ikke har nok soldater eller resurser til at kontrollere det til fulde. Derfor har han valgt at koncentrere sig om at få de sydlige len til at fungere. Vestre og nordre Len fungerer nogenlunde i kraft, af stærke adels familier. Det har dog betydet at de 2 len, Østre Len og Felhorst Len, mere eller mindre, er overladt til sig selv. Det har betydet at ingen stiller ret meget spørgsmålstegn til hvem, hvorfor og hvordan de forskellige grever er kommet til magten, bare skatten bliver betalt til tiden.
 
I Østre Len helt ud mod Orkhaa ligger det lille Grevskab Ravnsborg.
 
 
Hovedsæde: Hemsborg       Baron: Therkild Den Sortes hus
 
Beskrivelse af Lensgrevskaberne i Baroniet Felhorst
 
 
Herrfarne
 
Slægten Atezado har i mange hundrede år siddet på det lille, men meget velstående baroni Herrfarne. Baroniet er kendt for deres velstand og mange fæstningsværker. Særlig hovedsædet med Atezados gods og omkringliggende by udgør en formidabel fæstning. Karne er den officielle tro i Herrfarne. Baroniets velstand blev grundlagt under 10 års krigen. I slutningen af denne krig lykkedes det, at erobre store mængder af fjendens plyndrings gods. Den formue forvaltede man klogt og dermed grundlægges slægten og baroniet rigdom. Man er fuldt ud klar over, at de andre baronier, er misundelige på Herrfarnes velstand. Særligt Thorfort og Malastore, som har set på dette lille baroni, med griske øjne længe. Derfor satser man på stærke fæstningsværker og en lille, men veltrænet hær, som hovedsagelig består af Atezado og Ulvebane slægtens øvrige familie flere slægtsled ud. De to slægter kan i vid udstrækning betragtes som en slægt. Hvad de dog ikke selv mener er tilfældet. Dette ses tydeligst ved at de fører hver deres banner. Det er også velkendt at båndene til Sorteårsordnen er tætte.

Den stinkende rige slægt Atezado driver en form for bank drift. Op gennem historien har konger, baroner, adelen og andre skyldt penge til dette baroni. Hvilket har sikret dem politisk indflydelse langt ud over det rimelige. Skiftende konger er heller ikke helt blind for, at deres stærke fæstninger yder et solidt værn mod angreb på hovedstaden og det tilhørende baroni fra nord. Herrfarnes placering mellem Thorfort og Djernheim har på denne måde sikret slægten Atezado visse friheder som man ikke har været sen til at udnytte op gennem historien.

Hovedsæde: Herrfarne                             Baron: Varantes Atezado 

 

Kendalar
 
Dette baroni har mere end en gang forsøgt at løsrive sig fra Talansar, eller opnå et udvidet selvstyre. Den gamle konges død blev fejret i Vortunheims gader. Udnævnelsen af den nye konge var kun noget slægten Vortun gik med til nødtvunget. Der var meget stor modvilje imod, at komme de andre baronier til undsætning i krigen mod Skygge Dronningen. Adelen i dette baroni er bestemt ikke fortaler fra en samlende kongemagt. De ser hellere at kongeriget bliver styret af et råd af baroner. Det er baroniets opfattelse at kongen har for meget magt på bekostning af baronerne.
 
I år 879 var Baron slægten Vortun en af hovedkræfterne i komplottet for at afsætte kongen og lade riget blive styret af et råd af baroner. Dette mislykkedes og baronen blev efterfølgende henrettet i Borggund. I første omgang var det kongen og de loyale baroners hensigt, at lade baroniet opløse og underlægge det Rosenheim og Herrfarne. Men det viste sig hurtigt, at det ville befolkningen ikke gå med til. Der var direkte fare for en regulær borgerkrig. Derfor blev planen droppet. I stedet valgte man at gendanne baroniet og genindsætte Vortun slægten. Dog først efter, at de tilbageværende medlemmer havde sværget troskab til Kongen. Samtidig blev befæstningen omkring hovedsædet og 2 andre byer nedrevet. Kongen har forbudt baroniet at genopføre dem.
 
Efter begivenhederne i år 879 står slægten meget svagt. Både overfor de andre baronier og Kongen, som holder dem under skarpt opsyn. Men bestemt også internt i baroniet. De har tabt meget prestige og magt. Adelen føler ikke at de er de rette til at lede baroniet. Ikke fordi de ikke støtter deres ønske om mere selvstændighed. Men fordi de mener slægten ikke er de rette til at føre baroniet i den retning.
 
Hovedsæde: Vortunheim                          Baron: Vilhelm Vortun

 

Korvest

Man har meget samhandel med varer gennem det store sydøstpas, som fører til Radme. Derfor findes der mange handelsstationer i dette baroni. Folk fra Korvest betragtes som et eventyrlysten folkefærd. Måske derfor har de også meget samhandel med Dværgene fra Yrrion og Ra´mir bjergene. 

Hymerion har altid været tæt allieret med slægten Skargaard fra Telsar. De 2 slægter er under stærk mistanke for, at være involveret i det fejlslagne kupforsøg mod kongen i år 879. Men intet kan bevises og derfor har kongen og de loyale baronier ikke kunne skride ind overfor dem.

Hovedsæde: Korvelin                              Baron: Asmund Hymerion

 

 

 

Lindis

Gennem århundrede var Lindis regeret af Brisloch-slægten. Men i år 869 døde den sidste baron Brisloch uden en arving. Den daværende konge valgte, at ophøje lensgreveslægten Thallas til baronislægt. Den senere så berømte grev Marcus Thallas fra Felhorst len i baroniet Felhorst, fik dog kastet denne slægt i unåde. Hele slægten blev dømt fredløs i år 872. Den sidste levende søn, Arthur, dør i ubemærkethed i Kalans Vile år 874.

Frem til krigen mod Skyggedronningen har baroniet ingen baron. Baroniet falder hurtigt i krigen. Men da dværgene kaster sig ind i krigen på Talansars side bliver baroniet skueplads for hårde kampe mellem sortelvere og dværge. Hvilket efterlader et svært krigshærget baroni. Med sig har dværgene en lokal adelsmand, som dygtig organisere de tilbageværende mennesker til fortsat kamp. Da 4 árme, med kongen i spidsen, ankommer og endeliggyldig tilbageerobrer baroniet, anmoder befolkningen kongen om at indsætte denne mand som baron. Dette indvilliger Kongen i.  

Hovedsæde: Calymer                         Slægt: Claymar
 
 
 

Malastore

Baroniet er militært svagt og på visse områder tilbagestående. Den tidligere baron, af slægten Dronordin, blev henrettet i år 879 for forræderi mod kongen. Den nye baron blev valgt på tingvalg og er tidligere lensgreve. Da Thjorfort baroniet flere gange har forsøgt at tage land fra Malastore er de 2 baroniers fjendskab velkendt.

Hovedsæde: Hallador         Slægt: Malandor

 

 

 

 

 

Rosenheim
 
Rosenheim er militært det stærkeste baroni. Sortenskjold slægten har altid støttet landets konge. På den anden side er ingen konge blevet valgt uden deres støtte og ingen ønsker at lægge sig ud med dem. Dette har dog givet dem mange skjulte fjender. Baroniet har et tæt forhold til Miraan skovens elvere, som hjælper dem med at træne deres soldater.
 
Der er elverblod i sortenskjold slægten. Derfor lever de længe. Under krigen mod skyggedronningen blev Arthur sortenskjold og hans 2 sønner dræbt i kamp. Hans datter Alexandrine overtog og førte 2 arme sejrsridt gennem krigen. Hun er i dag rigets eneste kvindelige baron og samtidig kongens marsk.  

Hovedsæde: Jorkenborg                          Baron: Alexandrine Sortenskjold

 

 

 

Sindelfingen
 
Baroniet kaldes for Talansars kornkammer og er udpræget landbrugsland. Det var i dette baroni at krigen mod Skyggedronningen primært rasede. Mange byer blev lagt øde og landet plyndret hårdt. Det har efterladt et baroni som i åerne fremover stadig vil være under genopbygning.

Hovedsæde: Vestertorp     Slægt: Sissgor

 

 

 

 

 

Telsar

Skargaard slægten har altid været tæt allieret med Hymerion slægten fra Korvest. De 2 slægter er under stærk mistanke for, at være involveret i det fejlslagne kupforsøg mod kongen i år 879. Men intet kan bevises og derfor har kongen og de loyale baronier ikke kunne skride ind overfor dem.

Hovedsæde: Aernguth        Slægt: Skargaard

 

 

 

 

 

Thjorfort
 
Thjorness slægten har mere end en gang været tæt på den Talantiske trone. De har igennem historien mere end en gang forrådt, eller forsøgt at styrte kongen af tronen, for selv at overtage den. Under krigen mod Skyggedronningen var man meget på vagt overfor Thjorfort. Det var nærmest forventet at baroniet ville falde den nye konge i ryggen. Dette gjorde den unge baron af Thjorfort dog til skamme. Han kæmpede loyalt på kongens side gennem hele krigen. Thjorness slægten var heller ikke involveret i det fejlslagne kup forsøg på kongen i 879. De 2 ting har på mange måder givet baroniet en ny start og status hos kongen og de øvrige baronier.

Hovedsæde: Thjorvik                                Baron: EannThjorness

 

 

 

Ulvsborg
 
Ulvsborg er en bystat som ligger på øen Aipomas, med status som et baroni. Før krigen mod skyggedronningen var hele Aipomas et baroni i Talansar. Men Thuldingene fik øen som betaling for at stille en hær på Talansars side. Dog fik Ulvebane den store, generel af 5 árme øens hovedstad som tak for hans indsats i krigen.
 
Slægten Samionians var før krigen baron over øen. Men tidligt i krigen valgte man, aktivt at gå ind i krigen på Skyggedronningens side. Dette støttede store dele af befolkningen, mens et mindretal var stærkt imod, herunder særligt befolkningen i hovedstaden Samai. Sortelverne ankom til øen og benyttede lejligheden at udrydde elverskovene på øen. Det siges ligefrem at mange lokale fra øen hjalp til. Slægten og store dele af adelen blev henrettet for deres forræderi. Det efterlod en befolkning som havde mange regnskaber at gøre op. Oveni dette fik man nye herskere i form af Thuldingene. Det har vist sig at være mere end almindelig svært for Thudingene at overtage magten på øen. Samtidig er flere Thuldinge klaner begyndt at bekrige hinanden indbyrdes.
 
Et lyspunkt er dog den nye bystat. Genopbygningen er i fuld gang og byens handel blomstre. 

Hovedsæde: Ulvsborg (det tidligere Samai)                         Baron: Ulvebane den store 

 

Whestenmir
 
Dette baroni ligger helt ud mod vest og befolkningen er kendt for at være Talansars bedste søfarer. Det er tradition, at det er i Maernik slægten man finder den øverstbefalende for Talansar flåde. Flådens opgave er primært at beskytte riget mod angreb fra Mekaari Øernes pirater. Senest i krigen mod Skygge dronningen vandt flåden flere store sejre. Baroniet har en stor handelsflåde, som fragter varer langs kysterne af Talansar og handler med bystaterne i Sidron. Fiskeri er et almindelig erhverv. Befolkningen har et specielt tæt forhold til Boerendahl hvis kyst de beskytter og importerer meget korn fra.

 Maernik slægten har gennem historien været trofaste mod kongeriget og set det som deres opgave, at beskytte det fra søvejen. Men den forhenværende Baron har til tider opfattet flåden som sin egen og ikke kongerigets. Ved flere lejligheder under krigen mod Skyggedronningen nægtede han at tage mod ordre fra kongen. I år 879 var et kup mod Kongen under opsejling, Det er svært at sige, hvor involveret baronen var personligt, men han blev efterfølgende dræbt i en duel mod en af hans brødre, som i dag er baron af Whestenmir og admiral over flåden.

Hovedsæde: Wisterion                             Baron: Aralion Maernik

 

Coded with validXHTML, CSS and tested for WCAG Priority 2 Conformance.

Powered by Website Baker, design by gavjof