G til indhold

Praktisk info

Lyng Rollespil er et kommunalt fritidstilbud til børn og unge fra 4. klassetrin og opefter. Der er tilknyttet både pædagoger og frivillige unge/voksne.

Børn og unge fra andre kommuner kan deltage i rollespillet på samme vilkår, som hvis de bor i Fredericia.

Rollespillet er bygget op som en kampagne (Talansar kampangen), der kører i en forårs- og efterårssæson fra den første torsdag i marts til sommerferien - og fra sommerferien frem til torsdagen før efterårsferien. 

Nedenfor er nævnt en række praktiske oplysninger, som vi håber giver svar på de fleste spørgsmål. Har man yderligere spørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte medarbejderne ved Lyng Rollespil.

Hvor:
 
Lyng Rollespil
Højmosevej 11
7000 Fredericia
Tlf.: 72 10 55 05
 
Hvornår:
 
Der er rollespil hver torsdag, fra 18.00 – 21.00 - dog ikke på helligdage eller øvrige skolefridage. Der er vinter pause fra efterårsferien (uge 42) frem til første torsdag i marts, hvor vi starter igen.
 
Der laves karakterark fra 17.00-17.45.

Pris:
 
Til og med 7. klasse koster det 300,00 kr halvårligt. Der betales altså seperat for forårs- og efterårssæson. Fra og med 8. klassetrin koster det 200 kr halvårligt.
 
Første halvårssæson går fra marts til juni. Anden halvårssæson går fra efter sommerferien og frem til uge 42. Der betales seperat for begge sæsoner - se mere om betaling i afsnittet herom.
 
Aldersgrænse:
 
I det, vi kalder for "Torsdagsrollespillet", er aldersgrænsen 4. klasse og opefter. Børn, der går på Lyng Fritidscenter, kan starte i marts det år, de går i 3. klasse. Der er ingen øvre aldersgrænse. Det er også muligt at gå til rollespil, hvis man bor udenfor Fredericia Kommune.
 
Vær opmærksom på, at der til forskellige øvrige scenarier kan være fastsat en anden aldersgrænse. Dette vil fremgå af tilmeldingerne.
 
Hvordan starter man:
 
Hvis man ønsker at deltage i rollespillet om torsdagen, skal man blot møde op på Højmosevej 11 mellem kl. 17.30-18.00 torsdag aften - alt afhængig af, om man er ny, skal have lavet karakterark - eller bare er klar til at spille.
 
Hvis man er helt ny, skal man mødes med vores "velkomst-team" kl. 18.00s bag borggården. Man mødes med teamet de første tre gange, man er til rollespil.
 
Man må deltage 2 gange, inden man skal betale.
 
Hvordan Torsdagsrollespillet afvikles:
 
En torsdag aften starter med en fælles briefing kl 18.00 i borggården. Derefter bliver alle våben set efter, så vi ved, de er sikre at spille med. Så afvikles der et fælles markslag. Derefter starter spillet. Spillet slutter kl. 20.45. hvor der er debriefing for alle - og kl. 21.00 kan man så tage hjem.
 
Vi spiller i den løbende kampagne, der hedder Talansar. Det betyder, at spillet fortsætter i samme univers fra gang til gang. Talansar er den fantasyverden, som danner rammen for rollespillet. Spillerne hensættes til middelalderen med elementer af magi og troldom. Universet er befolket af mange forskellige racer og minder meget om den stemning, der kan findes i filmene om "Ringenes Herre". Vi har tilsat lidt eventyr, uautoriseret mytologi og hjemmestrikkede historier.
 
Deltagerantallet i Lyng Rollespil ligger omkring 250 - og vi er mellem 150-200 på en spilaften.
 

Det pædagogiske personale:
 
Therkild, Mette, Torben og Simon er kommunalt ansatte medarbejdere.
 
I det daglige er det Therkild, som man kan ringe til, hvis man har spørgsmål, som ikke besvares på denne hjemmeside - helst om torsdagen efter klokken 15.00 på telefon 7210 5505.

 

Coded with validXHTML, CSS and tested for WCAG Priority 2 Conformance.

Powered by Website Baker, design by gavjof